Manual

Velkommen til storbyen!

Tastaturkommandoer

Hovedmenu

Sådan bygger du en by

Livet i storbyen

Din region

Velkommen til storbyen!

I SimCity er du borgmester for din helt egen by. Det er dig, der lægger veje og laver zone, og du styrer også alt fra sundhed og sikkerhed til uddannelse, industri og alt muligt andet. Jo mere din by vokser, desto mere skal du holde styr på. Det er en spændende udfordring, og vi er her for at hjælpe dig med at lære alt det, du skal vide for at komme i gang!

Tastaturkommandoer

Musestyring

Windows

OS X

Bevæg markør

Bevægelse med mus/trackpad

Bevægelse med mus/trackpad

Vælg element/Aktivér

Venstre museknap

Venstre museknap

Rotér kamera (</>)

Venstre museknap
(hold nede) + bevæg mus

Museknap (hold nede) + bevæg mus

Rul med 3D-kamera

Højre museknap (hold nede) + bevæg mus

CTRL + museknap
(hold nede) + bevæg mus/ sekundær knap (hold nede) + bevæg mus

Annullér valg

Højre museknap

CTRL + museknap/sekundært klik

Generelt om styring

Windows

OS X

Styr kamera

W/A/S/D/taltaster/piletaster

W/A/S/D/taltaster/piletaster

Rotér kamera

Q/E

Q/E

Zoom med kamera

Z/X

Z/X

Vip kamera op/ned

END/HOME

FN + piletast til venstre/
FN + piletast til højre

Zoom ind/ud med kamera

+/- eller PAGE UP/PAGE DOWN

+/- eller FN + piletast op/
FN + piletast ned

Gå ud af menu eller værktøj

ESC (mens værktøj eller menu er åben)

ESC (mens værktøj eller menu er åben)

Menuen Indstillinger

ESC
(mens intet værktøj eller menu er åben)

ESC (mens intet værktøj eller menu er åben)

Information: Befolkning

F2

F2

Information: Budget

F3

F3

Information: Popularitet

F4

F4

Åbn chat/regionsvæg

ENTER

ENTER

Gå til/Forlad Regionsoverblik

BACKSPACE

DELETE

Skærmbillede

C

C

Filmoptagelse

V

V

Fyld zoner-værktøj

CTRL

COMMAND

Beboelseszoneværktøj

CTRL + R

COMMAND + R

Handelszoneværktøj

CTRL + C

COMMAND + C

Industrizoneværktøj

CTRL + I

COMMAND + I

Afzoningsværktøj

CTRL + U

COMMAND + U

Vejopgraderingsværktøj

R

R

Bulldozerværktøj

B

B

Ranglister

L

L

Bedrifter

æ

$

Sandkassefunktioner

Windows

OS X

Slå brande til/fra

ALT + F

ALT + F

Slå kriminalitet til/fra

ALT + C

ALT + C

Slå sundhedsproblemer til/fra

ALT + M

ALT + M

Slå luftforurening til/fra

ALT + A

ALT + A

Slå jordforurening til/fra

ALT + P

ALT + P

Slå hjemløse simmere til/fra

ALT + H

ALT + H

Tilføj §100.000 til bybudget

ALT + W

ALT + W

Slå spildevand til/fra

ALT + S

ALT + S

Styring af datakort

Windows

OS X

Befolkning

F5

F5

Lykke

F6

F6

Ejendomsværdi

F7

F7

Handel

F8

F8

Bygningstæthed

F9

F9

Beboelse

F10

F10

Handel

F11

CTRL + F11

Industriel

F12

CTRL + F12

Skift mellem datakort
(når en menu er åben)

/

'

Tidsstyring

Windows

OS X

Pause

½

æ

Skildpadde

1

1

Lama

2

2

Gepard

3

3

Ressourcekort

Windows

OS X

Kort: Vand

4

4

Kort: Kul

5

5

Kort: Råmalm

6

6

Kort: Olie

7

7

Menustyring

Windows

OS X

Katastrofer

SHIFT + X

SHIFT + X

Veje

SHIFT + R

SHIFT + R

Strøm

SHIFT + P

SHIFT + P

Vand

SHIFT + W

SHIFT + W

Spildevand

SHIFT + S

SHIFT + S

Affald

SHIFT + D

SHIFT + D

Bystyre

SHIFT + G

SHIFT + G

Brandvæsen

SHIFT + F

SHIFT + F

Sundhed

SHIFT + H

SHIFT + H

Politi

SHIFT + C

SHIFT + C

Uddannelse

SHIFT + E

SHIFT + E

Offentlig transport

SHIFT + T

SHIFT + T

Parker

SHIFT + U

SHIFT + U

Byspecialisering

SHIFT + B

SHIFT + B

Næste menu eller undermenu

TAB

TAB

Tidligere menu eller undermenu

SHIFT + TAB

SHIFT + TAB

Vejgenveje (med vejmenu åben)

Windows

OS X

Værktøj til lige veje

I

I

Værktøj til runde veje

O

O

Værktøj til kurvede veje

U

U

Værktøj til firkantede veje

H

H

Værktøj til buede veje

J

J

Vejopgraderingsværktøj

R

R

Begræns vejtype

SHIFT

SHIFT

Slå net til/fra

ALT

ALT

Hovedmenu

Første gang, du kommer ind i hovedmenuen, vil du blive ført til et indledningsscenarie. Når du er færdig med indledningsscenariet og vender tilbage til hovedmenuen, vil du få adgang til SimCity-verden. Menupunktet Spil bliver også tilgængeligt.

KOM I GANG-scenarie

Før du går i gang med at bygge en storslået utopi af en by, skal du lære alt det grundlæggende. Du vil først blive ført gennem et enkelt scenarie, hvor du får forklaret, hvad en borgmester egentlig foretager sig. Her vil du lære alt det grundlæggende om vigtige spilfunktioner, såsom at lægge veje og lave zoner samt at „ploppe“ bygninger. Du kan spille scenariet igen, når du er færdig med det. Vælg ikonet Indstillinger i hovedmenuen, og klik på KOM I GANG.

Fortsæt

Spil videre på den by, du senest har spillet med, med blot et enkelt klik. Dette menupunkt er ikke tilgængeligt, hvis du har forladt byen.

Spil

Vælg knappen Spil for at påbegynde din rejse ind i SimCity. Før du begynder at bygge, skal du vælge fanen Opret spil for at starte et nyt spil, fanen Deltag i spil for at være med i et spil eller fanen Fortsæt spil for at spille videre på eller administrere dine tidligere spil fra, da du sidst spillede.

Fanen Opret spil

Vælg et regionskort

Vælg det regionskort, hvor du vil grundlægge din by. Hver region har et antal forskellige bypladser.

Navngiv region

Indtast et navn på din region. Husk, at du ikke kan ændre dette navn efterfølgende.

Multiplay

Vælg OFFENTLIG REGION eller PRIVAT REGION for at bestemme, om din region skal være tilgængelig for alle andre spillere eller kun for inviterede spillere.

Vælg Sandkassespil

Sæt hak i feltet for at slå Sandkassespil til/fra. Når Sandkassespil er slået til, får du adgang til alle bygninger, der kan ploppes, tilfældige katastrofer bliver slået fra, og spillerne vil også have adgang til snydekoder. Dette påvirker alle byer i regionen. Med Sandkassespil aktiveret kan du ikke komme på ranglister, gennemføre udfordringer eller opnå bedrifter.

Overtag en ny by

Vælg den by, du vil starte med, ud fra de steder, der er tilgængelige i regionen. Vælg et af de blå byområder for at se byens navn sammen med oplysninger om dens landskab og ressourcer. Når du er klar til at gå i gang med at bygge, skal du vælge OVERTAG BY. Du kan navngive din by inde i spillet.

Invitér venner

Når du har overtaget en by, men før du trykker på SPIL, kan du invitere venner til din region. Vælg et af de andre tilgængelige områder i regionen, og vælg INVITÉR VENNER. Vælg de venner, du vil invitere, og vælg SEND INVITATIONER. Hvis≤ de tager mod invitationen, vil de blive ført direkte til din region.

Spil

Klik på SPIL på din valgte by for at gå i gang med at spille.

Fanen Deltag i spil

Vælg knappen Spil og derefter fanen Deltag i spil for at få vist en liste over tilgængelige regioner, hvor der bliver spillet lige nu. Du kan opnå fordele, såsom handel med tjenester, energi og vand, ved at spille med andre. Du kan endda også udveksle gaver, såsom ressourcer, med andre borgmestre for at skabe nye industrier.

BEMÆRK: Du kan deltage i op til ti regioner ad gangen.

Du kan vælge at filtrere resultatet efter Kort eller Venner. Der er også indstillinger, der lader dig begrænse søgningen til regioner med forladt byer eller Sandkassespil-regioner.

Vælg et regionskort for at se flere detaljer. Hvis du vil spille i en region, skal du vælge en by på regionens detaljekort og overtage den. Mens du er på regionens detaljeside, kan du også se Regionsvæggen, der rummer indlæg fra de spillere, der er i regionen. I øverste venstre hjørne af regionsmenuen kan du se dens samlede befolkning og antal simoleoner.

Når du begynder at spille i en region, får du også mulighed for at overtage en by, der er blevet forladt af en inaktiv borgmester.

BEMÆRK: Kun offentlige regioner bliver vist på fanen Deltag i spil. Hvis du vil se en region, som en anden spiller har gjort privat, skal du klikke på personens SimCity-profilavatar for at få adgang til vedkommendes profilside. Du kan ikke spille i private regioner uden en invitation.

Deltag via invitation

Du kan se invitationer til venners spil øverst til højre på skærmen. Vælg invitationsknappen, og vælg derefter en invitation for at se et kort over din vens region. Du kan overtage en tilgængelig by i regionen for at deltage i spillet.

Fanen Fortsæt spil

Gå tilbage til en tidligere gemt region og by. Vælg en region og derefter den by, du gerne vil spille med. I denne menu kan du se regionen, invitere venner eller forlade regionen.

SimCity-verden

SimCityWorld.pngSe alle de seneste nyheder, opdateringer, ranglister og udfordringer fra SimCity, såvel som det globale marked for SimCity-fællesskabet.

Bylog: Din direkte forbindelse til dine borgmesterkolleger. Bylog giver dig beskeder og opdateringer fra dine venner i SimCity-fællesskabet. Du vil se en popup-dialog, når du får en ny besked. Klik på knappen Bylog i det nedeste venstre hjørne for at se den seneste besked. Bylog viser dine venners seneste aktiviteter, deriblandt når de begynder at spille i en region, opnår en bedrift eller sender en invitation til at spille i deres region. Bylog viser også udfordringsopdateringer, fortæller om start på udfordringer og udråber vindere. Du kan klikke på disse beskeder for at se yderligere oplysninger om en besked eller opdatering.

Ranglister: Klik for at se en af de ti generelle ranglister eller en af de fem hovedkvarter-ranglister for at se, hvem der er bedst i den valgte kategori. Du kan vælge at filtrere ranglisterne efter blot venner, det globale SimCity-fællesskab eller dine egne bedste byer.

Udfordringer: Prøv kræfter med udfordringer, som bliver udsendt til fællesskabet, for at modtage eksklusive belønninger og stige i rang blandt dine venner. Når du begynder at spille i en ny region, vil spillere automatisk deltage i regionale udfordringer. Alle byer i regionen arbejder sammen om at gennemføre et mål så hurtigt som muligt. Du kan modtage eksklusive belønninger, hvis du er én af de bedste spillere, når I gennemfører udfordringer.

Det globale marked: Se, hvordan ressourcer bliver solgt på det globale marked. Priserne er vist i simoleoner pr. lastbilfuld. Du kan filtrere graferne for at se data for kun den seneste dag, seneste uge eller seneste måned. Disse oplysninger giver dig mulighed for at vælge, hvilke ressourcer du skal fokusere på at eksportere, og hvad du kan regne med at skulle betale, hvis du får behov for at importere ressourcer.

SimCity Store

Klik på det store reklameskilt i hovedmenuen for at gå til SimCity Store. Her kan du købe særlige tilføjelser. Vælg STORE for at se en fuld liste over ekstra spilindhold (både gratis indhold og indhold, du skal betale for), som kan give dig ekstra muligheder i spillet.

Om at gemme og indlæse

Din profil indeholder alle dine gemte byer og regioner, og du kan altid vende tilbage til dit spil eller begynde på et nyt i hovedmenuen. Spillet bliver automatisk gemt i skyen. For at få adgang til dine gemte spil skal du blot logge på en computer med SimCity installeret.

Hvis du vil vende tilbage til den by, du senest har spillet med, skal du vælge FORTSÆT i hovedmenuen. Hvis du vil spille med en anden gemt by, skal du vælge SPIL i hovedmenuen og derefter fanen Fortsæt spil. Når du har valgt region og by, kan du vælge SPIL for at fortsætte fra, hvor du slap, eller FORLAD for at fjerne byen fra dine gemte data.

Sådan bygger du en by

Rom blev måske ikke bygget på én dag, men hvem siger, at du ikke kan gøre det med din by? Når du begynder på et spil for første gang, vil du blot have en tom byggeplads. Inde i dette store område kan du bygge beboelse, forretninger og industri. Menuen i bunden af skærmen har alt, hvad du skal bruge for at omdanne en tom græsmark til en blomstrende storby. Gennemgå alle de forskellige funktioner og elementer i hver undermenu for at få mest muligt ud af din byudvikling.

Systemoplysninger og datakort-knapper

Når du vælger et menuikon, vil knapperne Systemoplysninger og Datakort blive vist i højre side af menuen. Systemoplysninger viser kategoriens generelle oplysninger, såsom din bys energiforbrug, pris og anden statistik baseret på kategorien. Datakort lader dig se forskellige typer oplysninger baseret på kategorien. Hvis du vil se andre datakort, der ikke er i kategorien, kan du vælge knappen Datakort i højre side og vælge et datakort fra en hvilken som helst menukategori. Disse kort giver dig et væld af oplysninger om infrastrukturen og alle bygningerne i din by, og de lader dig køre din by mere effektivt.

Veje

Pg10_Roads.jpgVeje er altafgørende for din by, da de er de byggesten, hele byen er baseret på. Som det allerførste skal du bygge en vej fra den regionale motorvej til din by. Dette lader dig interagere med nabobyer og giver simmere mulighed for at komme til din by og befolke den.

Sådan køber og lægger du veje

Du køber veje via menuen Veje. Der er adskillige typer veje tilgængelige, som hver især tjener forskellige formål. Hold musen hen over vejtyperne for at se deres navn, en beskrivelse, og hvor mange simoleoner det koster at lægge dem pr. meter. Vælg den vejtype, du vil have, og klik og træk derefter der, hvor du vil placere den. Prisen på den samlede vejstrækning bliver vist over din musemarkør. Slip venstre knap for at bygge. Vejtypen kan ændre zonetætheden i byen markant. Jo bredere vejen er, desto flere simmere kan den rumme, hvilket påvirker, hvor hurtigt dine simmere når frem til deres bestemmelsessteder. Mere flydende trafik skaber gladere simmere og mere indbringende forretninger. Husk på hver zones værdi og tæthed, når du lægger veje.

TIP: Hvis du ikke er tilfreds med den vej, du er ved at lægge, kan du trykke på ESC eller højreklikke, før du slipper venstre museknap, for at annullere den.

Du kan lægge kurvede, buede, runde og firkantede veje. Klik på kurve-, bue-, cirkel- eller firkant-ikonerne i venstre side af menuen. Kurve-, cirkel- og bueværktøjerne lader dig bygge kurvede og buede gader, mens firkant-værktøjet lader dig lave hele bykarréer. Vælg vejtype, og klik og træk langs jorden for at lægge vejen. Hold SHIFT nede for at begrænse dit værktøj hurtigt. Husk at efterlade tilstrækkeligt med plads til huse, forretninger og fabrikker, når du begynder at opbygge din by.

TIP: Du vil se stiplede linjer i nærheden, når du lægger veje. Disse linjer er anbefalinger til, hvor du kan lægge yderligere veje. Brug dem for at få hjælp til optimal planlægning af din by. Jo bedre planlagte dine veje er, desto mere organiseret bliver din by. Du kan holde ALT nede for at slå hjælpelinjerne til/fra.

BEMÆRK: Det er vigtigt at opgradere dine veje, eftersom overfyldte gader kan forårsage problemer ved for eksempel at blokere for brandbiler og politibiler eller forsinke hjælp fra nabobyer. Kig i menuen Offentlig transport for at finde en række metoder til forbedring af din bys trafikforhold.

Zoner

Pg11_Zones.jpgNår du har lagt veje og er forbundet til motorvejen, kan du lave byzoner. Der er tre typer zoner: Beboelse, Handel og Industri. Hver zonetype har et specifikt formål, og det er altafgørende for din bys succes, at du finder den optimale balance mellem dem. Vælg en zonetype i menuen Zone, og klik og træk derefter langs en vej. Hold CTRL nede (COMMAND I OS X) for at vise og fylde alle zonerne langs en vej. Husk, at du kun kan bygge ved siden af allerede etablerede veje.

BEMÆRK: Størrelsen på en vej svarer til bygningens tæthedsniveau. Hvis du vil have større bygninger, skal du bygge større veje eller opgradere mindre veje ved at vælge dem og derefter vælge en opgradering.

Beboelseszoner

Lav grønne beboelseszoner for at give simmerne steder at bygge huse og flytte ind. Så snart en del af din by er udpeget som beboelseszone, vil simmere automatisk flytte ind, men det er op til dig at sørge for, at de bliver der.

Du kan få en stor befolkning ved at lave grønne områder, men hvis du ikke har nok jobs, energi og fornødenheder til at holde dine indbyggere glade og tilfredse, vil en masse af disse beboelsesbygninger blive forladt igen. Placér dine hjem med omtanke, og vær opmærksom på luft- og jordforurening, så du undgår, at folk bliver syge.

Handelszoner

Du kan lægge blå handelszoner for at vise, hvor der kan bygges butikker og kontorer. Denne zonetype skaber indtægter for din by, selvom det ikke er så meget som industri­zonerne, og giver dine simmere jobs.

Handelszoner giver industribygninger mulighed for at sælge deres produkter og lader dine simmere bruge deres surt sammensparede simoleoner på at købe sig til et lykkeligt liv. Men hvis der ikke er nok jobs, vil dine indbyggere blive hjemme eller gå i parker snarere end at gå ud og købe for simoleoner, de ikke har. Ingen kunder? Ingen forretninger.

Industrizoner

Industri er rygraden i din by og skaber størst profit af alle de tre zonetyper. Ved at skabe jobs giver industrier dine indbyggere penge. Industrier forsyner handelsbygninger med varer. Penge holder simmerne glade og lader dem købe ind, hvilket er godt for handels­zonerne.

Industrizoner skaber også mest forurening af alle de tre zonetyper. Derfor er det en god idé at bygge din bys industri væk fra beboelsesområderne.

Rydning af zoner

I højre side af menuen Zone kan du se ikonet Afzone. Klik på ikonet, og vælg derefter et område for at fjerne dets zone. Du kan derefter lave en anden zonetype.

Kort: Zoner

Når du er i menuen Zone, kan du bruge Datakort-knapperne for at skifte mellem forskellige datakort.

Bygningstæthed: Viser fremskridt mod en tæthedsopgradering for alle byens bygninger.

Ejendomsværdi: Vis ejendomsværdi for beboelses- og handelszoner, og se hvilke bygninger, der har positiv og negativ effekt på ejendomsværdien.

Industriteknologi: Viser det teknologiniveau, dine industrizoner ligger på, samt bygninger, der påvirker teknologiopgraderinger.

Befolkning: Vis befolkningsdata, og undersøg, hvor simmere befinder sig.

Beboelse: Vis statistik for lykke og penge for dine beboelsesområder.

Handel: Vis bevægelsesmønstre for kunder og turister, der køber varer og souvenirer.

Industri: Vis bevægelsesmønstre for industrifragt i din by.

Bygningsforbedringer

Alle beboelses-, handels- og industribygninger (BHI) kan forbedres. Alle bygninger har et tæthedsniveau, der viser, hvor lykkelige og velstående deres beboere eller arbejdere er. Hver bygning opbygger også værdi med tiden. Den målte værdi afhænger af bygningstypen. Bygninger kan udvikle sig gennem deres tæthed eller værdi.

Et lille hus kan med tiden blive til et stort palæ, og en lille tøjbutik kan blive til en større kæde. Vælg en BHI-bygning, eller kig på de forskellige datakort for at se bygningens tæthedsniveau. Bygninger bliver ikke istandsat automatisk, bare fordi de stiger i niveau, men chancen for, at det sker, stiger.

Bulldozeren

SimCity_DestructionIcons.pngNår bygninger bliver forladt, bliver til ruiner eller bare er uønskede, eller du vil opgradere en vejsektion, kan du vælge at fjerne dem med bulldozeren. Vælg værktøjsikonet Bulldozer nederst til højre i brugerfladen for at gå i bulldozer-tilstand, og klik derefter på de bygninger og veje, som du gerne vil fjerne. Områderne bliver ryddet på få sekunder. Hold CTRL nede (COMMAND I OS X) for at vælge et helt vejsegment eller en bygningskarré, som skal ryddes af bulldozeren. Rydning af en vej vil automatisk fjerne alle bygninger, der ligger langs den. Rydning af bygninger og veje giver plads til nye byggeprojekter. Hold øje med forladte bygninger, som er markeret med et gult ikon. Ud over, at de er brandfarlige og ser grimme ud, vil forladte bygninger og ruiner også skade din bys indtægter og vækst. Gør noget ved dem så hurtigt som muligt for at sikre dig, at din by forbliver attraktiv og genererer indtægter. Klik på værktøjsikonet Bulldozer igen for at forlade bulldozer-tilstand.

Katastrofer

Naturens kræfter og skæbnen kan ramme din by når som helst. Jordskælv, tornadoer og andre naturkatastrofer kan styrte din by i ruiner. Disse begivenheder kan finde sted når som helst, så vær på vagt ­– så overlever din by måske. Du kan ikke undgå naturkatastrofer, men undlad at friste skæbnen, for der kan også opstå andre katastrofer (teknologiske og miljømæssige) på grund af de beslutninger, du træffer som borgmester.

BEMÆRK: I menuen Katastrofer kan du vælge mellem adskillige katastrofer, som du kan udsætte dine byer for. Du får adgang til de forskellige katastrofer ved at opnå specifikke bedrifter. Katastrofer bliver gemt i din spillerprofil, ikke for en bestemt by. Når du har fået adgang til en katastrofe, kan du bruge den i alle fremtidige byer.

Ploppere

Pg14_Ploppables.jpgNu, hvor dine veje er lagt, og dine zoner er lavet, vil bygninger i alle mulige former og størrelser begynde at dukke op over hele din nye by. Som borgmester for dette blomstrende område er du ansvarlig for at udbygge infrastruktur og anlægge vigtige bygninger. Bygninger, som du selv kan styre og redigere, kaldes for „ploppere“. Hver plopper bliver placeret manuelt. De har specifikke og vigtige formål for byen, og det er din opgave af vedligeholde disse bygninger for at sikre, at dine indbyggere er glade og fremgangsrige.

Når du har placeret en plopper, skal du klikke på bygningen for at se dens informationspanel. Panelet viser generelle oplysninger om bygningen, deriblandt de daglige udgifter forbundet med at drive den. Hold godt øje med denne statistik for at sikre dig, at ploppere lever op til deres fulde potentiale.

Redigering og opgradering af ploppere

Vælg en plopper, du har placeret, for at se detaljerede oplysninger om den. Vælg blandt knapperne i bunden af vinduet for at justere nogle af bygningens funktioner eller opgradere bygningen.

Åben/Lukket: Klik på denne knap for at lukke eller genåbne en bygning, hvilket kan fungere som alternativ til at fjerne den. Midlertidig lukning af en bygning lader din by spare penge. Du kan genåbne den senere, når du har simoleoner nok til det.

Redigér bygning: Åbner Redigeringstilstand, som lader dig tilpasse og opgradere bygningens elementer med moduler. Du kan forøge din bygnings produktivitet ved at tilføje moduler.

BEMÆRK: Visse ploppere, såsom kraftværker, har specialiserede indstillinger, der lader dig tilpasse specifikke funktioner (såsom import/eksport af ressourcer osv.) for bygningen. Du kan se detaljerede beskrivelser af disse indstillinger i deres sektion.

STRØM

Pg15_Power.jpgDu skal bruge strøm for at holde din by kørende. Hjem uden strøm vil med tiden blive forladt, mens forretninger og fabrikker uden strøm vil lukke. Uden strøm til dine bygninger er din by dybest set en spøgelsesby. Send ikke dine simmere ud i mørket; åbn menuen Strøm for at vælge et kraftværk.

Der er forskellige typer kraftværker, og nogle af dem er grønnere end andre. En del af udfordringen ved at styre din by er at afbalancere den voksende efterspørgsel på mere strøm med tiltag om forurening og sundhed. Du skal også overveje dine tilgængelige naturressourcer og finde ud af, hvad det koster at importere det, som du ikke har, mens du bevarer tilstrækkeligt med ressourcer til at drive kraftværket. Når du har bygget et kraftværk, vil det begynde at levere strøm til byen, så snart arbejderne ankommer til det.

Statistik: STRØM

Statistikken i Systemoplysninger viser vigtig information om din strømproduktion. Måleren viser, om den mængde strøm, du producerer, imødekommer din bys behov eller ej. Ved siden af kan du se oplysninger om, hvor meget strøm der er tilgængelig i regionen, og om du sælger strøm til nogen nabobyer. Hold din musemarkør hen over dette område for at se et overblik over den strøm, du har brug for, producerer, køber eller sælger samt kapacitet.

Kort: STRØM

Når du er i menuen Zone, kan du bruge Datakort-knapperne for at skifte mellem forskellige datakort.

Strøm: Vis, hvilke bygninger der har strøm, der er slukket, eller som ikke har strøm.

Luftforurening: Vis, hvor luftforurening dækker din by, og hvor den er mest koncentreret. Du kan også se hvilke bygninger, der skaber størst luftforurening.

Stråling: Vis, hvor stråling spreder sig, og hvor stor en trussel den udgør for dine indbyggere. Du kan også se, hvilke bygninger der producerer stråling.

Vand

Pg16_Water.jpgVand er livsnødvendigt, og dine simmere har brug for det for at holde sig sunde og rene. Et vandtårn kan fordele det vigtige H2O til hele din by, så længe der er masser af grundvand under byen.

Med tiden kan der opstå jordforurening på grund af spildevand og industri. Vandtårne med forbindelse til jordforurening risikerer at sprede sygdomme. Sørg for at kontrollere forureningsniveauet regelmæssigt, og flyt dit vandtårn til en friskere kilde, eller brug en vandpumpestation med filterpumper.

TIP: Hvis jordforurening rammer dit vand, er det på høje tid at overveje at flytte dit vandtårn til en renere kilde. Sørg for, at dit nye vandtårn kommer op at køre, før du fjerner det gamle. Husk, at det tager et par timer for vandet at nå frem til nye bygninger, og dine indbyggere må ikke mangle vand i overgangsfasen.

Statistik: Vand

Når menuen Vand er åben vil Systemoplysninger til højre vise vigtige oplysninger om din vandfordeling. Her kan du se en måler, der viser din nuværende vandfordeling, såvel som tal for, hvor meget vand du pumper op, hvor meget din by kræver samt status for vandforurening.

Kort: Vand

Når du er i menuen Zoner, kan du bruge Datakort-knapperne for at skifte mellem forskellige datakort.

Grundvand: Vis grundvandskortet, som viser de bedste steder i byen at placere dine vandtårne og pumpestationer.

Jordforurening: Vis, hvor der er jordforurening, hvor farlig den er, og hvilke bygninger der skaber den.

Spildevand

Pg17_Sewage.jpgDet, der kommer ind, skal også ud igen, og en del af det kommer ud af dine simmere. Spørgsmålet er, hvad du gør med alt deres spildevand? Hvis du ikke gør noget ved spildevand, bliver det bare dumpet i baghaver og påvirker din bys kvalitet og sundhed negativt. Byg et udledningsrør til spildevand for at sende det bort, og placér det langt væk fra dine øvrige bygninger. Spildevand fra røret bliver omdannet til jordforurening, men det er dit eneste valg, indtil du har fået mulighed for at opgradere dit rådhus til at finde en renere løsning.

Statistik: Spildevand

Systemoplysningerne for spildevand viser adskillige statistikker, som kan være til stor gavn, når du skal håndtere dine simmeres affald. Måleren viser, hvor godt du imødekom­mer byens behov for fjernelse af spildevand, og du kan holde musemarkøren hen over for at se, hvor meget spildevand der bliver produceret, dit kloaksystems kapacitet samt import/eksport af spildevand fra og til naboer. Måleren til højre viser den procentdel af din bys spildevand, der bliver behandlet.

Kort: Spildevand

Når du er i menuen Spildevand, kan du bruge Datakort-knapperne for at skifte mellem forskellige datakort.

Jordforurening: Se, hvor der er jordforurening, hvor farlig den er, og hvilke bygninger, der skaber den.

Spildevand: Vis din bys spildevandsniveau for hver bygning, og se, hvor det flyder hen.

AFFALD

Affald/Genbrug

Pg18_Garbage.jpgJo flere simmere der er i din by, desto mere affald producerer de. Hvis du lader det hobe sig op, kan det føre til brande, skader og sygdom, og det vil også sænke din bys generelle tiltrækningskraft. Begynd at indsamle affald fra folks hjem ved at bygge en losseplads.

Vælg lossepladsen, og bevæg din musemarkør hen over kortet. Når du finder et passende sted, vil vejene rundt omkring din byggemarkør lyse op for at vise dækningsområdet. Når du er tilfreds med placeringen, skal du venstreklikke for at placere lossepladsen.

Lossepladsen har kun to skraldevogne, hvilket muligvis ikke er nok til din by. Overvej at tilføje flere, efterhånden som din by vokser, for at sikre dig, at alt det affald, dine simmere producerer, bliver indsamlet ordentligt.

Genbrug er en anden mulighed i menuen Affald. Anlægget hjælper dig med at reducere affaldsproblemer og forurening skabt af affaldsbortskaffelse. Genbrugt metal, legeringer og plastik kan bruges i din by eller sælges på det globale marked.

BEMÆRK: Genbrug er ikke bare godt for miljøet; det er også godt for din forretning. Genbrug giver din by legeringer, plastik og metal. Disse ressourcer er vigtige for elektronikindustrien, og du kan sælge dem for ekstra simoleoner.

Statistik: Affald og genbrug

Når du er i undermenuen Affald og Genbrug i menuen Affald, kan du se vigtig information i Systemoplysninger. Du kan også se, hvor meget affald og genbrug der er blevet hentet ud af den samlede mængde pr. dag.

Kort: Affaldsbortskaffelse

Når du er i menuen Affald, kan du bruge Datakort-knapperne til at skifte mellem forskellige datakort.

Affaldsbortskaffelse: Vis affalds-/genbrugsniveau, og se, hvor der hober sig mest affald op.

Jordforurening: Vis, hvor der er jordforurening, hvor farlig den er, og hvilke bygninger der producerer mest af den.

Luftforurening: Vis, hvor luftforurening dækker din by, og hvilke bygninger der forurener mest.

Bystyre

Pg19_Government.jpgByg et lille rådhus for at give din by et lokalt bystyre og lade dine simmere fortælle om deres problemer. Det lille rådhus kan bygges, når din by er tilsluttet til den regionale motorvej, og når du leverer energi og vand. Bystyret er væsentligt for din by. Det giver dig ikke blot adgang til beskatning, men lader dig også forbedre din by yderligere ved at give tilladelse til diverse tjenestebygninger, såsom brandstationen, politistationen og klinikken.

Opgradering af dit lille rådhus til et stort rådhus lader dig styre skatter mere præcist og giver dig også mulighed for at gøre din by endnu større og give den et specialiseret fokus. Hvis du vil opgradere dit lille rådhus til et stort rådhus, skal du vælge det for at se et informationsvindue, der beskriver dine fremskridt. Når du har nået dit fremskridtsmål, skal du klikke på knappen Opgradér. Yderligere opgraderinger låser op for yderligere moduler til dit nye rådhus.

Pg19_CityHallUpgrade.jpg

Rådhusopgraderinger

Pg20_CityHallUpgrades.jpgNår du når visse befolkningsniveauer, vil du blive belønnet med opgraderinger til dit rådhus. De lader dig gøre byen endnu større og skabe et specialiseret fokus for den. Der er seks opgraderinger at vælge imellem, og du kan kun vælge én ad gangen. Den valgte opgradering har stor indflydelse på din by.

Når du spiller i en region, kan du tale med dine naboer for at finde ud af, hvilke specialiseringer de påtænker for deres byer. På den måde kan I hver især vælge forskellige opgraderinger, så I kan hjælpe hinanden på områder, hvor I mangler noget. Disse opgraderinger er regionale, hvilket betyder, at kun byer i din region kan drage fordel af dem. Hvis du for eksempel vælger sikkerhedsudvalget, kan du yde politistøtte til nabobyer, mens din nabo ved at vælge f.eks. uddannelsesudvalget kan blive til en universitetsby, som dine simmere kan rejse til for at opnå bedre uddannelse.

Statistik: Bystyre

Menuen Bystyres Systemoplysninger viser tætheden i dine BHI-zoner.

Skatter

Som borgmester har du mulighed for at påvirke begge visheder her i livet ­– døden og skatter. Men du har kun direkte kontrol over sidstnævnte. Skatter er en anden form for indtægter, der kan hjælpe din by med at vokse. Men hvis du holder et højt beskatnings­niveau for længe, vil indbyggerne hurtigt begynde at efterlade din by. Derudover er simmere med høj velstand mere modvillige over for høje skatter end simmere med lav eller medium velstand. Du kan justere byens skatteindtægter ved at gå til Budgetpanelet. Opgradér dit lille rådhus eller store rådhus for at forøge din kontrol over skatterne.

Lille rådhus: Justér generel skatteprocent.

Stort rådhus: Opgradér til et stort rådhus for at dele skatter op mellem beboelses-, handels- og industrizoner.

Finansudvalg: Tilføj dette modul til dit rådhus for at få flere beskatningsmuligheder. Inden for hver zone er skatter delt op i tre velstandsklasser (lav, medium eller høj).

Kort: Bystyre

Når du er i menuen Bystyre, kan du bruge Datakort-knapperne for at skifte mellem forskellige datakort.

Befolkning: Vis befolkningsdata, og undersøg, hvor simmere befinder sig.

Lykke: Vis, hvilke bygninger der er glade, og se, hvilke områder der har brug for forbedringer.

Bygningstæthed: Viser fremskridt for tæthedsopgraderinger af alle bygninger i byen.

BRANDVÆSEN

Pg21_Fire.jpgBrande har det med at brænde større byer ned, og hvis du ikke passer på, kan en brand virkelig udrette stor skade på din by. Risikoen for, at en brand bryder ud, stiger, efterhånden som din by udvider sig. Byg en brandstation for at forhindre brande i at sprede sig i din by.

Vælg din foretrukne brandstation i menuen, og bevæg din musemarkør hen over kortet. Når du finder et passende sted, vil vejene rundt omkring din byggemarkør lyse op for at vise brandstationens dækningsområde. Når du er tilfreds med placeringen, skal du venstreklikke for at placere bygningen.

En enkelt brandstation kan kun beskytte et begrænset område, så du kan forbedre din dækning ved at tilføje flere garager eller opgradere dine tjenester med en stor brandstation. Efterhånden som din dækning stiger, vil dine brandtjenester også kunne yde begrænset dækning til nabobyer.

Statistik: Brand

Brug menuen Brandvæsens Systemoplysninger for at få vist information, der kan hjælpe dig med at forhindre eller forberede dig på en større brand. Vis antallet af slukkede brande pr. dag.

Kort: Brand

Når du er i menuen Brand, kan du bruge Datakort-knapperne for at skifte mellem forskelligedatakort.

Brandfare: Viser, hvilke steder der er i størst fare for at bryde i brand, og indeholder information om tidligere brande.

Grundvand: Vis kortet for Grundvand, der viser de bedste steder at placere dine vandtårne eller vandpumpestationer.

Affaldsbortskaffelse: Vis niveauer for affald/genbrug for at se, hvor affaldet hober sig mest op henne.

Sundhed

Pg22_Health.jpgDu kan behandle syge simmere hurtigt og holde andre simmere sunde og raske ved at bygge en klinik. Vælg din foretrukne bygning, og bevæg din musemarkør over kortet. Når du finder et passende sted, vil vejene rundt omkring din byggemarkør lyse op for at vise sundhedsbygningens dækningsområde. Når du er tilfreds med placeringen, skal du venstreklikke for at placere bygningen.

Dette lille behandlingscenter leverer dækning til din by, men afhængigt af din befolkning kan det være klogt at bygge flere af dem eller udvide det til at rumme flere ambulancer og et stort venteværelse til patienter. Det vil sikre, at alle får den sundhedspleje, som de har brug for. Din klinik leverer også begrænset dækning til nabobyer.

Statistik: Sundhed

I højre side af menuen Sundhed er der vist en række vigtige statistikker. De viste data omfatter antallet af syge og tilskadekomne simmere samt antallet af daglige dødsfald.

Kort: Sundhed

Når du er i menuen Sundhed, kan du bruge Datakort-knapperne for at skifte mellem forskellige datakort.

Sundhed: Vis dine simmeres generelle sundhed, hvor mange patienter der er i klinikkerne, byens bakterieniveau samt tidligere sygdomsudbrud.

Luftforurening: Vis, hvor luftforurening dækker din by, og hvor den er mest koncentreret.

Jordforurening: Vis, hvor der er jordforurening, hvor farlig den er, og hvilke bygninger der skaber den.

Bakterier: Vis et kort over, hvor de syge specifikt befinder sig.

Stråling: Vis, hvor stråling spreder sig, og hvor stor en fare den udgør for dine indbyggere.

Politi

Du må opretholde lov og orden for at holde dine indbyggere tilfredse og sikre. Ukontrollabel kriminalitet går med tiden ud over din bys image og værdi. Byg en politistation for at skære ned på kriminalitet og få dine indbyggere til at føle sig mere sikre og trygge.

Vælg din foretrukne bygning, og bevæg din musemarkør over kortet. Når du finder et passende sted, vil vejene rundt omkring din byggemarkør lyse op for at vise politibyg­ningens dækningsområde. Når du er tilfreds med placeringen, skal du venstreklikke for at placere bygningen.

En politistation kan kun beskytte et begrænset område, og efterhånden som din by vokser, bør lovens lange arm kunne nå alle byens borgere. Du kan placere yderligere politistationer eller tilføje flere parkeringspladser til politibiler til en eksisterende station for at forøge din polititilstedeværelse i byen. Efterhånden som din politistyrke vokser, vil dine ordenshånd­hævere også kunne yde begrænset dækning til nabobyer.

Statistik: Politi

Når menuen Politi er åben, kan du se forskellige vigtige statistikker med Systemoplysninger. Tallene viser antallet af forbrydelser, der begås pr. dag, antallet af kriminelle, samt hvor mange anholdelser der foretages om dagen.

Kort: Politi

Når du er i menuen Politi, kan du skifte mellem datakort med Datakort-knappen.

Kriminalitet: Vis områder, hvor der er kriminel aktivitet, og hvor dine polititjenester dækker. Dette kort lader dig flytte dine polititjenester til områder med høj kriminalitet.

Uddannelse: Vis, hvad uddannelsesniveauerne er for beboelses- og industrizoner, og se, hvor de studerende befinder sig.

Uddannelse

Hold yngre simmere væk fra gaderne, og giv dine indbyggere uddannelse og en lysere fremtid. Nogle af de mere avancerede moduler, forretninger og industrityper kræver højere uddannelse, før du får adgang til dem. Der er to typer uddannelse ­– skoler og universiteter.

Skole

Byg en skole for at give yngre simmere et sted, hvor de kan samle sig og holde sig væk fra ballade. Når du finder et passende sted, vil vejene rundt omkring din byggemarkør lyse op for at vise dækningsområdet. Når du er tilfreds med placeringen, skal du venstreklikke for at placere bygningen. Når du har bygget en skole, kan du udvide den med diverse moduler, så den kan rumme flere studerende. Husk at bygge stoppesteder til skolebusser i din by, så alle dine indbyggere får mulighed for at komme i skole.

FOLKEUNIVERSITET

Du kan bygge et folkeuniversitet for at uddanne dine indbyggere yderligere og åbne for nye udviklingsmuligheder for din by. Indbyggere med højere uddannelse kan udføre mere kompliceret arbejde, hvilket lader dig bygge mere avanceret industri og rage større indtægter til dig.

Statistik: Uddannelse

Systemoplysninger i menuen Uddannelse indeholder nyttig information. Tallene viser antallet af indmeldte studerende, samt hvor mange studerende der maksimalt kan være i din by. Du kan også se uddannelses- og teknologiniveauerne for din by.

Kort: Uddannelse

Når du er i menuen Bystyre, kan du bruge Datakort-knapperne for at skifte mellem forskellige datakort.

Uddannelse: Vis uddannelsesniveauerne for beboelses- og industrizoner, og se, hvor de studerende befinder sig.

Industriel teknologi: Vis teknologiniveau for dine industrizoner, såvel som bygninger der påvirker teknologiopgraderinger.

Offentlig transport

Du kan forbinde dine indbyggere med resten af byen og til regionen omkring dem med offentlig transport. Offentlig transport forbedrer trafikale forhold ­– en vigtig del af livet i byen, eftersom frie gader hjælper din by med at vokse og trives. Offentlig transport forhindrer også trafikpropper, der potentielt kan forårsage uventede problemer, såsom forsinkede leverancer til et kraftværk, der kan føre til energimangel.

Der er fem forskellige transportformer ­– busser, sporvogne, tog, både og fly ­– og hver af dem har deres eget formål. Busser, sporvogne, tog og færger transporterer simmere med lav til medium velstand rundt i byen, mens mere eksklusive transportmidler transporterer simmere med medium til høj velstand.

Busser

Byg et shuttle-bussystem for at samle simmere med lav velstand op og sætte dem af, så de kan bevæge sig rundt i byen uden bil. Husk at stille busstoppesteder rundt omkring i byen, så dine simmere kan komme så meget rundt som muligt.

Statistik: Busser

Når du er på fanen Busser i menuen Offentlig transport, kan du se vigtig information nederst til højre. Du kan se hvor mange simmere, der kører med bussen pr. dag samt antal simmere sat af.

Sporvogne

Du kan bygge et sporvognssystem for at transportere alle simmere hurtigt rundt i din by. Denne form for offentlig transport kan kun bygges på alléer med sporvognsspor. Når du bygger, skal du huske at tilføje sporvognsstop for at få optimal dækning.

Statistik: Sporvogne

Åbn Systemoplysninger i sektionen Sporvogne i menuen Offentlig transport for at se den gennemsnitlige ventetid på en sporvogn, samt hvor mange simmere der anvender systemet pr. dag.

TOG

Du kan bygge et togsystem for at lade simmere komme til din by og få flere simmere langvejs fra til at befolke din storby.

Statistik: TOG

Når du er i sektionen Tog i menuen Offentlig transport, kan du se vigtig information i Systemoplysninger. Du kan se antallet af simmere, der kører med toget pr. dag, samt gennemsnitlig ventetid på et tog.

Både

Du kan bygge et bådsystem for at lade færger eller krydstogtskibe komme til din by fra andre steder i regionen. Færger kan transportere store mængder simmere med lav til medium velstand, deriblandt turister. Et krydstogtskib kan bringe turister med medium til høj velstand til byen.

Statistik: Både

Når sektionen Både er åben viser Systemoplysninger antallet af simmere, der venter på at blive samlet op, antallet af simmere, der sejler med pr. dag, og gennemsnitlig ventetid på en færge.

Fly

Bring turister ind, som kan bruge tid og penge i din by på lokale attraktioner og forretninger. Fly kan også bruges til eksport og forøge mængden af gods, du kan sende ud fra din by.

Statistik: Fly

I sektionen Fly kan du se vigtig information i Systemoplysninger. Se antallet af landingsbaner i din by, antallet af passagerer pr. dag og den gennemsnitslige ventetid

Kort: Offentlig transport

Alle transportformerne (bortset fra fly) har et datakort tilknyttet. Vælg dette ikon for at vise den generelle dækning for nabolaget.

Parker

Pg26_Parks.jpgParker forefindes i en række forskellige størrelse og giver indbyggere plads til at slappe af og de hjemløse mulighed for at samle sig. Disse områder kan forskønne dit nabolag og tiltrække rigere simmere.

Statistik: Parker

Systemoplysninger i undermenuen Parker viser vigtige data for din bys grønne områder. Du kan måle antallet af besøgende i dine parker pr. dag og se en oversigt over beboelses- og handelsvelstand i din by.

Kort: Parker

Når du er i undermenuen Parker, kan du bruge Datakort-knapperne for at skifte mellem forskellige datakort.

Lykke: Vis, hvor dine simmere er lykkelige, og se hvilke områder, der skal forbedres for at gøre dem lykkelige.

Turisme: Vis, hvor turisterne befinder sig, og hvor de har det med at samle sig.

Ejendomsværdi: Vis ejendomsværdi for beboelses- og handelszoner, og se hvilke bygninger, der har positiv og negativ effekt på ejendomsværdien.

Byspecialisering

Pg27_CitySpecialization.jpgDu kan skabe store forretningsinvesteringer for at føre din by i retning af specifikke industrier. Disse forretninger skaber et stort antal jobs og kan indbringe rigtigt mange simoleoner til din by. Du kan selvfølgelig også vælge at arbejde inden for alle fem forretningstyper, men du kan give din by en klarere identitet ved at fokusere på en eller to af dem. Tal med dine naboer via regionsvæggen for at se hvilke industrier, som de planlægger at gå efter. Derefter kan I ud fra disse oplysninger arbejde sammen om at skabe en afbalanceret region ­– eller du kan gå efter at slå dem ved at bygge samme type forretning først.

Kultur

Kulturelle bygninger, såsom et messecenter eller et pro-station, tiltrækker masser af udenbys folk. Det kan skabe store indtægter for din by. Du skal bare sørge for, at dine offentlige transportsystemer er klar til at tage mod alle de simmere, der kommer til byen for at deltage i en stor konference eller se en vigtig kamp.

Statistik: Kultur

Du kan se vigtige oplysninger om dine kulturbygninger ved at holde musemarkøren over hver bygning i menuen Byspecialisering. Dataene viser dine bygningers maksimale kapacitet, deres pris og maksimale profit. Du kan også se hvor mange simoleoner, disse bygninger koster i timen. Undermenuen Kulturs systemoplysninger viser, hvor mange turister der besøger byen om dagen profitter fra seneste begivenhed og profit pr. dag.

Kort: Kultur

Når du er i undermenuen Kultur i menuen Byspecialisering, kan du klikke på Datakort-knappen for at se kortet over turisme og se, hvor dine kulturbygninger ligger.

Vartegn

Vartegn er din bys vigtigste kendetegn og fungerer typisk som æstetisk behagelige ikoner, der tiltrækker store mængder turister fra alle velstandsniveauer. Du kan bygge op til tre vartegn pr. by, og de er åbne hele døgnet rundt.

Statistik: Vartegn

Du kan se vigtig statistik ved at holde din musemarkør hen over hvert vartegn i undermenuen Kultur i menuen Byspecialisering. Du kan se turisttiltrækningsniveau, bygningspris samt vedligeholdelsesudgifter.

Kort: Vartegn

Når du er i undermenuen Kultur i menuen Byspecialisering, kan du skifte mellem forskellige datakort med Datakort-knapperne til højre.

Turisme: Vis, hvor turisterne befinder sig, og hvor de har det med at samle sig.

Ejendomsværdi: Vis ejendomsværdien i beboelses- og handelszoner, samt hvilke bygninger der påvirker ejendomsværdien positivt og negativt.

MINEDRIFT

Udvind og kul og råmalm for at blive mineekspert. Der er stor efterspørgsel på disse ressourcer blandt byer, der bruger kul til deres kraftværker og råmalm til produktion. Opbevar store mængder i din handelscentral for at bruge dem til din egen energi, eller sælg dem til andre.

Statistik: MINEDRIFT

Systemoplysninger i undermenuen Minedrift i menuen Byspecialisering viser mængden af opgravet kul og smeltet råmalm pr. dag. Du kan også se, hvor mange simoleoner din by koster dig om dagen. Du kan også se, hvor mange simoleoner din by koster dig om dagen.

Kort: MINEDRIFT

Når du er i undermenuen Minedrift i menuen Byspecialisering, kan du skifte mellem forskellige datakort med Datakort-knapperne.

Kul: Vis, hvor kuldepoter befinder sig i din by.

Råmalm: Vis, hvor råmalmdepoter befinder sig i din by.

Handel: Vis, hvilke varer der importeres fra, eksporteres til og fremstilles i din by.

Petroleum

Pump olie op fra brønde i jorden. Dette er en værdifuld ressource for byer, der bruger olie til deres kraftværker. Opbevar store mængder i din handelscentral for at bruge dem til din egen energi, eller sælg dem til andre.

Statistik: Petroleum

Du kan se vigtig statistik i Systemoplysninger i undermenuen Borring i menuen Byspecialisering. Se, hvor meget olie du har pumpet op, og hvor meget brændstof og plastik der bliver produceret.

Kort: Petroleum

Når du er i undermenuen Borring i menuen Byspecialisering, kan du vælge Datakort-knappen for at åbne petroleumskortet og se, hvor oliedepoterne ligger.

Olie: Vis, hvor oliedepoterne ligger.

Handel: Vis, hvilke varer der importeres fra, eksporteres til og fremstilles i din by.

Handel

Importér, eksportér og opbevar ressourcer, som du har indsamlet. Byer, der vælger metal-, petrouleum- eller elektronikindustrier, gør klogt i også at udvikle deres handel.

Handelscentral

Hvis du bruger energi fra fossilt brændsel, kan du importere alle de ressourcer, du skal bruge, direkte fra det globale marked. Men du kan opbevare endnu flere rå ressourcer ved at bygge en handelscentral. Før du bygger centralen, kan du vælge kraftværket for at styre dine ressourcer. Når en handelscentral er tilgængelig, skal du åbne panelet med informationer om bygningen og vælge HÅNDTER LEVERANCER FRA DET GLOBALE MARKED for at bruge dine egne ressourcer, importere ressourcer eller eksportere ressourcer. Det er altid billigere at bruge dine egne ressourcer end at importere dem, eftersom sidstnævnte er betinget af priserne på det globale marked. Hvis du vælger at eksportere oplagrede ressourcer, kan du tjene godt med simoleoner på det.

Statistik: Handel

Systemoplysninger i undermenuen Handel i menuen Byspecialisering viser mængden af import og eksport i timen.

Kort: Handel

Når du er i undermenuen Handel i menuen Byspecialisering, kan du vælge Datakort-knappen for at åbne import- eksportkortet og se, hvor du fremstiller samt importerer og eksporterer varer til og fra din by.

Spil

Byg store kasinoer og spillehaller for at tiltrække masser af turister og forøge dine indtægter. Disse bygninger kan skabe stor trafik i din by, så sørg for, at din offentlige transport kan klare presset. Spil fører også til forøget kriminalitet; sørg for, at din politistyrke er stor nok til at bekæmpe den.

Statistik: Spil

Der er vigtig information i Systemoplysninger i undermenuen Spil i menuen Byspecialise­ring. Vis antallet af turister, der besøger din by pr. dag, og mængden af indtægter, de genererer for din by.

Kort: Spil

Når du er i undermenuen Spil i menuen Byspecialisering, kan du bruge datakort-knappen til at åbne Turisme-kortet og se, hvor turisterne befinder sig, og hvor de har det med at samle sig.

Elektronik

Skab et højteknologisk centrum ved at opbygge din elektronikindustri. Byg processorer, computere og fjernsyn, som du kan eksportere. Produktionen af elektronik kræver legeringer og plastik, som du enten kan indsamle via genbrug eller importere.

Statistik: Elektronik

Der er vigtig information i Systemoplysninger i undermenuen Elektronik i menuen Byspecialisering. Vis antallet af processorer, computere og fjernsyn produceret om dagen, din forsyning af legeringer, plastik og chips samt hvor mange simoleoner, din forretning koster dig i timen.

Kort: Elektronik

Når du er i undermenuen Elektronik i menuen Byspecialisering, kan du skifte mellem de forskellige datakort ved hjælp af Datakort-knappen.

Industrielteknologi: Vis niveauet for den teknologi, der udvikles i dine industrizoner, samt hvilke bygninger der påvirker opgraderinger af teknologi.

Handel: Vis, hvor du fremstiller, importerer og eksporterer varer til og fra din by.

SimCity Wire

I toppen af skærmen kører SimCity Wire. Alle de seneste nyheder om din by bliver vist her.

Tidsstyring

Du kan finde tidsstyring nederst til venstre på skærmen. Vis det aktuelle tidspunkt, spol tiden i spillet fremad, eller sæt spillet på pause.

Byspecialiseringer

Vælg én af speciali­seringerne, og klik derefter på „VEJLED MIG“ for at fokusere på denne ene industri. Du kan også klikke på byens navn for at at indtaste et nyt.

Specialmissioner

Når du vælger „Vejled mig“-knappen for en byspecialisering, kan du blive bedt om at gennemføre specialmissioner, der er specifikke for den valgte specialisering. Brug den for hurtigt at føre din by i den valgte retning.

Popularitet

Smiley-ansigtet ved siden af viser også din befolknings generelle lykke og repræsenterer din generelle popularitet. Klik på ikonet for at se popularitetspanelet. Panelet viser tre lykkemålere og deler indbyggerne op i beboelses-, handels- og industrikategorier. Jo mere hver måler bliver fyldt op, desto højere er din popularitet i den pågældende kategori. Hvis din popularitet er lav, og dine indbyggere er utilfredse inden for en bestemt kategori, kan du klikke på de individuelle målere for at se mere detaljerede kommentarer. Tag dig af borgernes kommentarer og problemer for at forøge din popularitet.

Bybudget

City%20Budget%20palette.jpgLige ved siden af din popularitet kan du se, hvor mange simoleoner du har, og hvor mange du tjener (eller mister) i timen. Hvis du tjener simoleoner pr. time, vil tallet være grønt, og hvis du taber simoleoner pr. time, vil tallet være rødt.

Klik på ikonet Simoleoner for at åbne Bybudget-panelet og se en detaljeret liste over udgifter, indtægter og andre nylige transaktioner, eller optage et lån. Kig på statistikkerne for at se, hvor du har røde tal, og hvor du tjener penge. Undersøg dine udgifter meget nøje; hvis du ikke får meget ud af dem, bør du måske overveje at investere din bys midler andetsteds. I bunden af udgifts- og indtægtsgraferne kan du se dit samlede antal simoleoner i timen.

Lånesektionen i panelet lader dig låne penge fra forskellige finansinstitutter. Obligationslån tilfører din by hurtige midler, men de skal betales tilbage regelmæssigt og med rente.

Til højre for bybudgettet kan du se dine skatteoplysninger og din kassebeholdning. Når du har et rådhus, kan du begynde at justere skatterne for din by. Skattesektionen i Budget-panelet lader dig angive skatteprocent for din bys beboelses-, handels- og industrisektorer.

BEMÆRK: Du kan justere skatter for din by yderligere, når du har bygget finansudvalg-opgraderingen til dit rådhus.

Befolkning

Lige ved siden af Budget-panelet kan du se din befolkningstæller. Efterhånden som nye simmere flytter ind i din by, vil tallet stige. Klik på ikonet for at se en detaljeret oversigt over din befolkningsstatistik. Se, hvilken type by du har, hvor mange indbyggere du har, dit samlede antal bygninger, information om arbejde og ledighed, befolkningens velstand, byens væksthistorik og information om indkøb.

Indstillinger

Vælg ikonet Indstillinger i skærmens øverste højre hjørne for at få adgang til følgende:

Indstillinger: Angiv indstillinger for grafik, lyd og spil.

Spilmanual: Her kan du finde denne digitale manual.

Hjælpecentral: Gå til hjælpecentralen for at få oplysninger om en lang række emner.

Kom i gang: Spil åbningsscenariet igen.

Folkene bag spillet: Se, hvem der har været med til at lave SimCity.

Til hovedmenu: Forlad din by, og gå tilbage til hovedmenuen.

Afslut SimCity: Gå ud af SimCity.

Livet i storbyen

Livet kører i ret højt tempo. Efterhånden som din by vokser, vil gamle bygninger blive revet ned for at skabe plads til nye. Simmere flytter ind i din by og tager alle deres drømme og håb med sig. Stor eller lille ­– det er din opgave at holde øje med al aktiviteten i byen og holde befolkningen glade og tilfredse. Husk, at en glad simmer er et produktivt medlem af fællesskabet. Afbalancering af din bys vækst og udvikling med dens indbyggeres generelle puls er nøglen til en vellykket by.

Indbyggernes tanker og anmodninger

Vil du vide mere om dine borgere? Som borgmester kan du kigge ind i tilværelsen hos alle indbyggerne i din by. Klik på en simmer, der går eller kører rundt i byen, for at se vedkommendes status. Et lille vindue bliver åbnet og viser simmerens navn, generelle økonomiske status, og hvor personen er på vej hen. Hvis du vil holde øje med en specifik indbygger, kan du klikke på navnebjælken, hvilket centrerer kameraet på denne simmer og får det til at følge efter ham eller hende, indtil du klikker et andet sted.

Det er begrænset, hvad du kan se ved at overvåge individuelle simmere. Hvis du vil aflæse den generelle befolknings tanker, skal du holde øje med de tankebobler, der dukker op over hele byen. Hvis du zoomer ind, kan du se flere tankebobler. Disse bobler viser indbyggernes positive og negative tanker og giver dig et indblik i folks attitude. Disse små, nyttige tip lader dig opfylde simmernes behov og løse deres problemer.

Grønne bobler: Når du ser disse bobler over hele byen, gør du noget helt rigtigt! Hold musen hen over dem for at se de tilfredse kommentarer.

Orange bobler: Disse neutrale tanker kan give dig et informativt indblik i simmeres generelle opfattelse af byen. Hold musen hen over en boble for at se personens mening.

Røde bobler: Når simmere er utilfredse med noget i byen, vil disse røde bobler dukke op og informere dig om deres utilfredshed. Hold musen hen over en boble for at se simmerens klage eller forslag.

Hvide anmodningsbobler

Nogle gange vil en simmer, et firma eller en organisation henvende sig direkte til borgmesterens kontor med en anmodning. Når en hvid boble dukker op på kortet, kan du klikke på den for at se anmodningen. Anmodninger kan være om noget så enkelt som at bygge skoler eller mere ambitiøse, såsom at planlægge et offentligt transportsystem for hele byen. Når du har set en anmodning, kan du vælge enten at acceptere eller afslå den. Når du har accepteret den, bliver der vist et ikon i højre side af skærmen, som bliver der, indtil anmodningen bliver opfyldt eller annulleret. Hvis du vil annullere en anmodning, skal du klikke på X-ikonet over missionsfremskridt i højre side af skærmen. Klik på ikonet for at se kravene til at opfylde anmodningen. Du kan påtage dig op til tre anmodninger for at holde dine indbyggere glade og produktive og forøge din popularitet.

Din region

Mens du etablerer din by, vil du måske opdage, at du har rigtigt meget inden for visse områder, men mangler en masse inden for andre. Hvis andre spillere har overtaget områder i regionen, er din by ikke den eneste, der er i spil. Når du tilslutter dine veje til den regionale motorvej, vil din by blive forbundet til de andre byer, som er overtaget i regionen. Du kan bruge dine naboer og dele ressourcer og tjenester for at hjælpe din region med at vokse og trives.

Naboer

Efterhånden som dine ressourcer og tjenester udvides, vil dit forhold til dine naboer ligeledes udvides. Nogle af disse ressourcer og tjenester, såsom brandvæsen og sundhedsdækning, påvirker automatisk dine naboer. Når en nabos ressourcer eller tjenester bevæger sig hen over regionens grænser, vil du se en besked lige under SimCity Wire.

De spillere, der også er i din region, bliver vist i venstre side af skærmen. Du kan klikke på spiller-avatarerne for at gå til et regionalt overblik over byen.

Regionsoverblik

Når du er klar til at samarbejde direkte med dine naboer, kan du vælge ikonet Regions­overblik i venstre side af skærmen for at se hele regionen. Klik på din nabos byikon for at gå til Regionsoverblik for personens by. Når du holder musen over en naboby i Regionsoverblik, vil der blive vist et vindue med oplysninger om byen. Hvis byen ikke er overtaget, kan du vælge Overtag for at overtage en by i regionen.

Region%20view.jpg

Byoplysninger-vinduet

I Regionsoverblik kan du se oplysninger om en anden spillers by.

Simoleoner: Vis, hvor mange simoleoner den anden spiller har. Hvis du vil, kan du vælge at sende personen en gave fra din egen kassebeholdning. Klik på gaveikonet i regionsoversigten nederst på skærmen, og vælg derefter det beløb, som du vil give.

Befolkning: Spillerens bybefolkning.

Ønsker: De tjenester, som byen har brug for.

Besøg: Gå ind i en naboby som tilskuer.

Regionsoverblik-menu

Når du kigger på en naboby i Regionsoverblik, vil der blive vist en menu i bunden af skærmen. Klik på ressourceikonerne i menuen for at samle yderligere oplysninger om byernes indbyrdes forhold. Du kan også se oplysninger om assistance, som modtages fra eller sendes til andre byer. Når du klikker på et af ikonerne, vil et datakort, der repræsenterer ressourcen, blive vist over hver region sammen med grafer og statistik, der sammmenligner byerne i forhold til den valgte ressource eller tjeneste. Hvis en bys generelle ressourcer (såsom strøm, spildevand eller vand) leveres til et naboområde, vil der blive vist en farvet pil mellem byerne for at indikere, hvor det sendes fra, og hvor det bliver sendt hen.

Andre tjenester, såsom politi, brandvæsen eller transport, kan tilbydes til andre byer. Hvis du vil sende hjælp til en nabo, skal du først have ressourcer nok til at forsyne din egen by. Når du imødekommer dine indbyggeres behov, kan du vælge at hjælpe andre. Hvis du har overskud, skal du vælge ressourcens ikon og derefter vælge antallet af køretøjer, du vil tilbyde byen. Dine tjenester er herefter på farten, og hjælpen vil ankomme til din nabos by inden længe. Bemærk, at køretøjer du tilbyder til andre, ikke bliver trukket fra det antal af køretøjer, der er tilgængeligt for din by.

Du kan vælge at give så mange ressourcer, som du vil, til en hvilken som helst by. Hvis du vil give ressourcer i gave, skal du vælge delingsikonet og sende tilgængelige legeringer, kul, elektronik, computere, brændstof, metal, olie, råmalm eller plastik af sted.